Transport af bil mens I sejler kano

Kære Gæst

Vi kan tilbyde at sørge for, at jeres bil bliver kørt til slut stedet. Vores samarbejdspartner Tørring Teltplads & Camping, flytter bilen og indtil den skal flyttes, står den på vores aflåste parkeringsplads. Læs her, hvordan det foregår:

Skal vi passe på Jeres bil, medens I er på kanoferie:

Tørring Teltplads & Camping tilbyder biltransport – så Jeres bil er fremme på Jeres slut destination lidt før dig.

Vi råder over flere rutinerede chauffører, der kan være behjælpelig med at flytte Jeres bil til Jeres slut destination.

Under Jeres sejlads, vil jeres bil stå på aflukket og aflåst (19:00 – 09:00) parkeringsplads ved Tørring Kanoudlejning, indtil afhentningsdagen, hvor bilen flyttes til Jeres slutdestination.

Såfremt I ikke når Jeres oplyste slutdestination, kan stedet ændres – dog senest på afhentningsdagen kl. 10:30.

For at øge sikkerheden, medbring da gerne en ekstra nøgle. Det er ikke på alle destinationer, der er betjening eller mulighed for aflevering af nøgle tæt på Jeres bil.

Vi forventer at Jeres bil er i lovlig og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan bilen ikke køres af vores personale.

Bilen køres på bilens forsikring.

Bilen indskrives, når du ankommer til Tørring Teltplads & Camping. Såfremt I ønsker vi skal hente Jeres bil i Åle eller Åstedbro, ring da for nærmere aftale.

PRIS:

  • RY – SILKEBORG: 550 kr.
  • KONGENSBRO: 650 kr.
  • ANS – BJERRINGBRO: 750 kr.
  • LANGÅ – FLADBRO: 850 kr.

Såfremt I ikke ønsker biltransport, er det stadig muligt at få en langtidsparkering ved Tørring Kanoudlejning.

Pris: 25 kr. pr. påbegyndt dag. Pladsen er aflåst udenfor åbningstid (kl. 19:00 – 09:00)

Vi ønsker Jer alle en rigtig god ferie

Med venlig hilsen
Tørring Teltplads & Camping
Betina Nygaard Johansen
TLF.: 41 67 58 00
Bredgade 67, 7160 Tørring
MAIL: info@toerringteltplads.dk