Gode råd og regler til kanoturen- Spred sejladsen til hele Gudenåen for at lette presset mellem Tørring - Mossø.
- Presset er mindst ved sejlads uden for weekends og mandage.
- Før sejladsen påbegyndes, anbefales det at sikre sig, at man kan nå frem til overnatningsstedet inden kl. 18.00
- Hvis du har lang transport til dit startsted så brug den første dag på transport og tag en overnatning på startstedet. Næste morgen får du din kano udleveret og turen kan starte i ro og fred.
- Hold afstand mellem kanoerne.
- Stå aldrig op i kanoen.
- Brug altid redningsvest.
- Hold afstand til fiskeredskaber.
- Hold god afstand til rutebådene.
- Hold altid til højre for modgående trafik.
- Pas på søerne i dårligt vejr - vent eller sejl tæt ved bredden i søens læ side.
- Det er kun tilladt at tænde bål på teltpladser med specielt indrettede bålpladser.
- Hunde bør ikke medtages.
- Ved fortøjning af kanoer i Ry/Silkeborg området skal du være opmærksom på rutebådenes fortøjningspladser.
- Giv andre de samme oplevelser og glæder som du selv har haft, slet alle spor efter dig.
- Værn om naturen.
- Husk din sunde fornuft og følg de uskrevne regler - Du kender dem jo godt!
Fiskeri i Gudenåen - Priser 2012- Fiskeri i Gudenåen kan til tider give anledning til hovedbrud, hvor man må fiske og hvordan man finder et sted for køb af fiskekort.
- Vi vil her prøve at give en lille vejledning om, hvordan man ikke kommer i problemer med lodsejere og fiskeriforeninger.
- Vi vil anbefale at man kun fisker, når man overnatter på teltplads eller campingplads. Vi henviser også til Fisk i Gudenåen under Gudenåen/kort, på denne hjemmeside.
- Tørring: Der er frit fiskeri fra teltpladsens areal ved overnatning på pladsen
- Åle: Intet fiskeri mugligt.
- Åstedbro: Intet fiskeri muligt.
- Gudenå Camping: Frit fiskeri fra campingpladsens areal ved overnatning.
- Vestbirk Camping: Fiskekort til søerne omkring canpingpladsen kan købes for kr. 40,- pr. dag i informationen på campingpladsen
- Voervadsbro Teltplads: Frit fiskeri fra teltpladsens areal ved overnatning
- Klostermølle Teltplads: Fiskekort kan købes hos opsynsmanden på Klostermølle, såfremt man overnatter på Klostermølles Teltplads. Pris kr. 35,-
- Gl. Rye Teltplads: Fiskekort kan købes hos ejeren af Gl. Rye Teltplads, pris for dagkort kr. 100,-
- Holmens Camping: Fiskeri i Møllesøen koster et dagkort kr. 100,- som købes i informationen. Der er også her mulighed for fiskeri i put and take-sø til meget favorable priser. Forhør nærmere i informationen.
- Skimminghøj Teltplads: Fiskekort kan købes på Turistkontoret i Ry. Pris for dagkort kr. 100,- Ved fiskeri i Knudsø købes dagkort på turistbureauet til kr. 65,-
- Alling Vest Teltplads: Husk at købe fiskekortet i Ry (se ovenstående)
- Skyttehusets Camping: Dagkort kan købes i informationen for kr. 100,-
- Gudenåens Camping, Silkeborg: Dagkort kan købes i informationen for kr. 100,-
- Silkeborg Sø-Camping: Dagkort kan købes i informationen for kr. 100,-
- Sminge Teltplads: Husk at købe fiskekort ved Silkeborg Turistbureau eller når du sejler forbi Silkeborg Sø Camping. Pris for dagkort kr. 100,-
- Trust Camping: Frit fiskeri fra campingpladsens areal ved overnatning.
- Ans Sø Teltplads: Fiskekort til Tange Sø kan fås på Statoil i Ans, Pris kr. 50,-
- Bjerringbro Teltplads: Fiskekort kan købes på Q8-stationen, som ligger lige over broen og på venstre hånd. Pris for dagkort kr. 125,- Åbningstid: 8 - 21.
- Gudenådalens Camping: Frit fiskeri fra campingpladsens areal ved overnatning.
- Langå Camping: Frit fiskeri fra campingpladsens areal ved overnatning.
|
|
|